Om denne blog: At gøre en god eller uheldig figur i pressen – gode og dårlige eksempler

Velkommen til denne blog om presseperformance!

Her handler det både om gode og dårlige eksempler på, hvordan man skal agere i forhold til pressen. Og altid med udgangspunkt i konkrete og aktuelle eksempler. Det er bedre at tage udgangspunkt i eksempler fremfor teori. I øvrigt findes der ikke særlig mange gode bøger om pressehåndtering i praksis.

De dårlige eksempler
Hver eneste dag ser vi et hav eksempler på privatpersoner, virksomheder og organisationer, der kommer galt afsted i pressen. Både på nettet, i trykte publikationer, i radio og tv – samt på sociale medier.

Det er ærgeligt, for det kan som bekendt få både økonomiske, strategiske, politiske og direkte personlige konsekvenser at få dårlig presseomtale.

Der kan være mange årsager til, at man desværre får gjort en dårlig figur i pressen. Og ja, det sker også for mennesker, der er vant til at tale med journalister, redtal de er der dog tale om personer, der netop ikke har erfaringer med medierne, og som nemt kan blive ofre i pressemaskinen.

De gode eksempler
Omvendt ser vi glædeligvis  også dagligt et stort aneksempler på det stik modsatte: Nemlig enkeltpersoner, virksomheder og myndigheder, der klarer sig rigtig godt i pressen. Disse eksempler er helt klart også værd at beskæftige sig med, da man kan lære af deres præstationer og bruge dem som inspiration.

Når folk klarer sig godt i pressen skyldes det som regel, at de rent faktisk har erfaring med pressekontakt, at de har fået rådgivning eller sparring – eller at de simpelt hen bare har et naturtalent.

Men at være et såkaldt naturtalent gør det ikke alene. Naturtalenter indenfor for enhver metier er sjældent sovende til deres succes. Selv de bedste tennisspillere har trænet og atter trænet, ligesom de har fået undervisning og rådgivning. Og sådan er det også, når det gælder om den gode presseperformance. Det er ikke nok at have talentet.

Summa summarum
Kort sagt: Den gode og den uheldige figur i pressen er netop hvad denne blog handler om. Og altid med udgangspunkt i konkrete og aktuelle eksempler.

Da jeg primært henvender mig til små og mellemstore virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, forsøger jeg at undgå alt for mange indforståede journalistiske og kommunikationsmæssige fagudtryk her på bloggen. Men at skrive det mere enkelt – sådan at alle forhåbentlig kan forstå tingene.

Jeg håber, at disse blogindlæg kan være dig og din virksomhed/organisation til inspiration og gavn.

Bedste hilsner

Jeres tekstforfatter og presserådgiver Jacob Lybek