Kundeservice-filosofi

Min kundeservice-filosofi er sådan set ret simpel og består af 5 pointer, som I kan læse om nedenfor.

1. Leverancer, rådgivning og kvalitet til aftalt tid: Vedvarende relationer til kunderne. En god kunde er en tilfreds kunde. Vi kan altid tale om tingene og lave en aftale.

2. Kunden bestemmer naturligvis over produkterne: Det er ligesom, når man hyrer et tømrerfirma. I bestiller en opgave, mens håndværksmesteren – enten solo eller med inddragelse af underleverandører og samarbejdspartnere – udfører arbejde og rådgivning.

Men selv om det er kunden, der bestemmer, tillader jeg mig at spille djævelens advokat og komme med modforslag og spørgsmål. Netop fordi I selv som kunde har en interesse herfor. Service og rådgivning handler også om at komme med modspil – samt at fremlægge alternative og mere omkostningseffektive løsningsforslag for kunderne.

3. Fortrolighed: Som led i mit arbejde får jeg i sagens natur ofte informationer om kunden og dennes strategiske og forretningsmæssige situation. Sådanne oplysninger deles naturligvis aldrig med tredjepart. Oplysninger om kunder gives IKKE videre. Noget af det vigtigste, jeg har lært som journalist og PR-mand er at vide hvornår og i hvilke situationer man skal forholde sig tavs.

4. Skal vi samarbejde – eller skal jeg overtage det hele? Der er mange muligheder for, at vi kan samarbejde om løsningen på opgaven eller jeres projekt. Ofte er det sådan: Jo mere vi kan samarbejde om opgaven, jo hurtigere og mere effektivt kan opgaverne udføres. Dette betyder, at løsningen bliver billigere for jer.

Der er selvfølgelig også mange situationer, hvor det mest effektive er, at jeg løser opgaverne helt selvstændigt. Hvor I bare læner jer tilbage, mens jeg løser opgaven.

5: Om fejl i opgaveløsningen: Da opgaver om kommunikation, journalistik og PR typisk skal løses både hurtigt – og med kort varsel – kan der i sagens natur opstå fejl. Derfor kan det være en god idé, hvis I kontakter mig så hurtigt som muligt i forbindelse med en opgave eller et projekt, så jeg har ordentlig tid til at agere.

Klik HER – og se hvilke leverancer og ydelser, som jeg og mine samarbejdspartnere og underleverandører kan tilbyde jer.