Velkommen her på bloggen om presseperformance! Tak, fordi du læser med 🙂
I dagens indlæg handler det om en mand fra Assens på Fyn, der netop har vundet 15 mio. kr. i lotto. Historien er bragt i flere medier, bl.a. på BT’s hjemmeside, hvor den blev publiceret lørdag den 24. februar.
Artiklen er kommet til verden, efter at manden har medvirket i en pressemeddelelse udsendt af Danske Spil.
Det fremgår både af mediernes beskrivelse og af pressemeddelelsen fra Danske Spil, at manden gerne vil være anonym, og han er da heller ikke citeret med navns nævnelse.
Og man forstår da så udmærket godt, at den pågældende mand ønsker at være anonym, da der er utallige eksempler på, at lottovindere oplever misundelse og konflikter i forhold til både familie, venner, bekendte, kollegaer og lokalsamfund. En glad vinder kan hurtigt ende med at blive en ulykkelig og ensom vinder. Men kan han forblive anonym er sagen en hel anden,
Men spørgsmålet er dog, om manden kan bevare sin anonymitet, nu da historien er ude og tilgængelig for enhver. Læserne får nemlig ikke så få og afgørende informationer om ham og hans familie. Bl.a. får vi følgende at vide om manden og hans familiære og arbejdsmæssige situation:
• Han bor i Assens. Alder: I begyndelsen af 40’erne. Hobby: Kørsel på mountainbike.
• Manden er maskinmester i en forholdsvis lille virksomhed, hvor han arbejder i et team med en række mandlige kollegaer, som han har et venskabeligt forhold til. Han vil fremover købe sig til nogle flere fridage fra sit arbejde, nu da han jo har scoret den helt store gevinst.
• Familie: Manden har et ikke-oplyst antal sønner og bor sammen med en kæreste.
• Kæresten har startet egen virksomhed op, og familien har alene levet alene af mandens indtægt de seneste par år. F.eks. har de ikke haft råd til tage på udenlandsrejser.
• Manden vil bruge nogle af pengene fra lottogevinsten på en rejse til Fiji-øerne samt at få lagt nyt gulv.
Hvornår bliver hans identitet afsløret?
Med alle disse informationer lagt frem, og som enhver kan finde via Google, er det nu et godt spørgsmål, om manden kan blive ved med at være den anonyme maskinmestre fra Assens, der har scoret den 15-million kroner store gevinst?
I Assens bor der kun knap 6.300 indbyggere, hvoraf en stor andel er børn. Og så er der alle kvinderne i byen, som vi også kan se bort fra. Tilbage har vi en gruppe af voksne mænd, og hvor mænd i Assens er det lige, der netop arbejder maskinmester i en mindre virksomhed på et lille team? Samtidig med at de kører på mountainbike, har minimum to sønner samt en kæreste, der har opstartet sin egen virksomhed?
Og hvor mange maskinmestre fra Assens er det lige, der i den kommende tid skal på ferie på Fiji-øerne – og i øvrigt samtidig skal have lagt nyt gulv efter en periode, hvor familien ellers har haft en stram økonomi? Mon ikke omgivelserne hurtigt kan lægge to og to sammen, når de har læst artiklen på f.eks. BT.dk og i andre medier, også lokale fynske medier? Man behøver vel ikke at være at professor eller professionel detektiv for at løse gåden om vinderens identitet.
Vil man ikke kunne forvente, at snakken hurtigt vil gå og nysgerrigheden være stor i en by som Assens? Jo, og det er vel kun et spørgsmål, om hvem, der finder ud af det først. Bliver det mandens kollegaer fra det lille team? Bliver det naboerne? Eller måske noget familie eller en af kærestens veninder?
Danske Spil og medierne er vinderne – manden bliver taberen
Det skal nok komme frem, og så er det jo spørgsmålet, hvad konsekvenserne bliver. Det hele kunne dog nemt være undgået, hvis blot manden havde sagt nej til at medvirke i pressemeddelelsen fra Danske Spil. Og hvad får han egentlig ud af at medvirke? For hvis skyld gør han det?
Det statsejede Danske Spil får på sin side promoveret deres lottospil i kraft af medieomtalen, mens BT og alle de andre medier får en artikel, der er nem og hurtig at lave og giver en masse læsere. Vores lottovinder fra Assens får til ingenting ud af det. Han risikerer omvendt en masse problemer på det personlige plan, når han før eller siden bliver afsløret. Spørgsmålet er, om manden er klar over, hvad han går ind til, når han siger ja til at fortælle sin historie. Er han i stand til at overskue konsekvenserne? Det fremstår ikke umiddelbart sådan.
De presseetiske regler: Personen skal kunne overskue konsekvenserne
Ifølge de såkaldte presseetiske regler (fastlagt af Pressenævnet) skal medierne ellers, når de interviewer en person, sagligt vurdere, om personen rent faktisk kan overskue konsekvenserne af at stille op. Det fremgår nærmere bestemt af Vejledning om god presseskik i afsnittet B. Adfærd i strid med god presseskik (stykke 6), der lyder sådan her:
”Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.”
Det er altså det enkelte medie og de enkelte journalister og redaktørers ansvar at sikre sig, at den/de deltagende kan overskue konsekvenserne af at medvirke i pressemæssige sammenhænge. Men i virkelighedens verden bliver reglerne ofte overtrådt i mange forskellige sammenhænge. Og at det – på skræmmende vis – ikke rigtig medfører nogle konsekvenser ved at overtræde reglerne!
Hvad kan du lære af denne sag?
• Når man siger ja til at lade sig citere i en pressemeddelelse, skal man vide, at den, der laver pressemeddelelsen altid har et motiv for at fremføre din/jeres historie. Ikke, at der behøver at være noget galt i at have et motiv. Motiver kan sagtens være ædle – men husk, at der ALTID er et motiv!
• Pas på med at sige ja til at medvirke i pressemeddelelser eller interviews uden at tænke det igennem på forhånd. Det kan godt være, at journalisten eller kommunikationsmedarbejderen presser på for et hurtigt svar, men det er dig, der bestemmer. Som regel har journalisterne og kommunikationsmedarbejdere mere brug for dig og din historie, end du har for dem – selv om de forsøger at give udtryk for det modsatte.
• Søg evt. rådgivning eller sparring, inden du siger ja til noget.
Det var alt for nu, og tak for jeres opmærksomhed. I hører snart fra mig igen her på bloggen.
Bedste hilsner
Jeres tekstforfatter og presserådgiver Jacob Lybek
Se også blogindlægget om John Mogensen-produceren, der klarede sig godt i Ekstra Bladet