Velkommen her på bloggen, der handler om eksempler på både god og mindre heldig presseperformance! Og tak, fordi du læser med 🙂
I dagens indlæg handler det om et eksempel på en omsiggribende tendens, hvor bl.a. myndigheder, politikere, enkeltpersoner, virksomheder og organisationer forsøger at slippe afsted med kun at svare via mail – fremfor at lade sig interviewe med oprejst pande.
Det har jo lige været påske med et hav af helligdage, men pressen holder som bekendt aldrig fri. Dét fik blandt andre Tivoli A/S at mærke påskelørdag den 31. marts, hvor virksomheden kom en tur i mediekarussellen. Her bragte Ekstra Bladet nemlig en kritisk artikel under overskriften ’Tivoli-vagter pågreb uskyldige forretningsmænd’.
En historie, der efterfølgende blev samlet op af TV2 Lorry under overskriften ’Røde ører i Tivoli: Uskyldige forretningsmænd stoppet for tyveri’. Dette er i øvrigt blot endnu et eksempel på, hvordan en kritisk historie i et medie, lynhurtigt – som en steppebrand – kan sprede sig til andre medier.
Tilbageholdt for tasketyveri
Sagen handler om den dansktyrkiske storrestauratør Fatih Sime og tre af hans udenlandske forretningsforbindelser, der under et nyligt besøg i Tivolis nye madmarked, Tivoli Food Hall, blev tilbageholdt af uniformerede vagter.
De fire velklædte mænd havde netop bestilt og betalt for en omgang dyr gourmetpizza, da de pludselig – og helt uventet – blev omringet af en gruppe Tivoli-vagter.
Vagterne sagde til forretningsmændene, at de var mistænkt for at være tasketyve. Vagterne befalede mændene om at forholde sig i helt ro, indtil politiet ville komme. Hele postyret varede ifølge Ekstra Bladet hele halvanden time!
”Der stod vi samlet og var meget rystede. Vi måtte ikke bevæge os nogle steder, selv om jeg foreslog, at vi kunne foretrække til et mere diskret sted. Nej, vi skulle udstilles som tyve for hundredvis af forargede blikke i det tætpakkede marked,” fortæller Fatih Sime til Ekstra Bladet.
Da det i øvrigt ekstremt underbemandede Københavns Politi endelig dukkede op, blev det efter en kropsvisitering hurtigt konstateret, at forretningsmændene var komplet uskyldige.
Fik først en undskyldning, da Ekstra Bladet kom på banen
”Betjentene var professionelle og beklagede, men Tivoli oplyste os om, at vi ikke var velkomne igen,” siger Fatih Sime til Ekstra Bladet. Det fremgår, at han har kontaktet Tivoli for at få en undskyldning. Men en sådan kunne han imidlertid ikke få.
”En sekretær sagde, at jeg kunne skrive en mail, hvis jeg ville noget,” uddyber Fatih Sime.
Derfor valgte forretningsmanden – som det ofte er klogt at gøre, hvis man har en sag – at tage fat i Ekstra Bladet for at fortælle sin historie.
EB’s journalist, Christian Kloster, bad herefter om et interview med enten direktøren eller pressechefen. Men pressechefen, Torben Plank, afviste imidlertid, at Ekstra Bladet kunne få et interview. I stedet valgte pressechefen at sende en mail til Christian Kloster.
I mailen fremgår det, at Tivoli (i modsætning til før) nu rent faktisk undskylder episoden:
”Vi vil gerne give en uforbeholden undskyldning til de omtalte personer, der uretmæssig, og under uheldige omstændigheder, blev mistænkeliggjort,” skriver pressechef Torben Plank i sin mail.
Torben Plank skriver også, at Fatih Sime og hans tre forretningspartnere kan ”komme ind til os og få snakket sagen igennem, så alle kan lægge episoden bag sig. Og vi inviterer også gerne på en tivolitur.”
Tivolis pressestrategi er både klog OG uheldig
Det er klogt, at pressechefen lægger kortene på bordet og således på hele Tivolis vegne får sagt undskyld og inviterer til yderligere dialog – for bedre sent end aldrig. Dette er som regel det bedste at gøre i sådanne sager, hvor man har begået den fejl: nemlig at lægge sig fladt ned og beklage – og på den måde få lukket sagen ned hurtigst muligt.
Mange har ellers en tendens til det modsatte: At stikke hovedet i busken og helt undlade at svare på journalisternes henvendelser. Dette var også emnet i mit seneste blogindlæg, som du kan læse her.
Men det, som ikke er så heldigt er, at Tivoli kun vil svare via mail – fremfor med åben pande at stille op til interview enten face to face eller via telefon.
Der er flere grunde til, at det er en uheldig fremgangsmåde kun at ville svare via mail:
- Troværdighedsproblem: Når man kan læse, at en virksomhed med en dårlig sag kun vil svare via mail, får man det indtryk, at der stikker noget mere under. For hvorfor ikke bare stille op til interview? Er Tivoli bange for at blive fanget på det forkerte ben? Det rimer på mangel på åbenhed, hvilket går ud over troværdigheden. Man aner jo, at virksomheden har en frygt for, at der kan komme opfølgende og kritiske spørgsmål. Og hvad skyldes denne frygt?
- Virker unødvendig spinagtigt: Det sender det signal, at Tivoli forsøger at styre og kontrollere og selv sætte betingelserne for kommunikationen mellem journalisterne og virksomheden. Og ofte vil journalisterne nævne det i deres historie, når en virksomhed kun vil svare via mail. Er Tivoli det nye Kina?
- Påvirker også historier i fremtiden: Samtidig kan det virke som en rød klud i hovedet på journalisterne, som vil huske Tivoli som en virksomhed, der kun vil svare via glatte mails. Dette kan også få betydning for journalisternes forhåndsoplevelse af virksomheden, og få betydning for næste gang, de skal skrive om den. Det svækker relationen mellem journalisterne og Tivolis presseafdeling.
En udbredt tendens kun at ville svare via mail
Tivoli-sagen er langtfra et enestående, aktuelt eksempel. Og problematikken med virksomheder, myndigheder og politikere, der kun vil svare via mail, kommer i øvrigt med jævne mellemrum op i journalisternes fagblad, Journalisten. Det er bestemt ikke godt at blive stillet i et dårligt lys i Journalisten.
Det seneste eksempel er fra februar 2018, hvor fagbladet bragte artiklen ’Han fik 9 dage og frit valg’. Sagen handler om transportminister Ole Birk Olesen (LA), der kun vil svare specialmediet Ingeniøren via mail i en sag om den stadigt voksende biltrafik.
Men Ingeniøren valgte slet ikke at acceptere denne præmis for kommunikationen. I stedet blev resultatet en negativ historie under overskriften ‘Ole Birk Olesen vil ikke tale om voksende biltrafik’, hvor ministerens synspunkter slet ikke kom til orde.
Det er, hvad der kan komme ud af det, når man ikke vil stille op til interviews, når vi taler om Tivoli og transportminister Ole Birk Olesen. Dermed ikke være sagt, at det altid og per defintion en dårlig idé at svare via mail. Der kan sagt faktisk være situationer, hvor det er en god idé. Den tager jeg op en anden gang.
Det var alt for nu. Tak fordi I læste med. I hører snart fra mig igen her på bloggen.
Bedste hilsner
Jeres tekstforfatter og presserådgiver Jacob Lybek
Læs mere om, hvad denne blog om presseperformance handler om