Velkommen her på bloggen om presseperformance! Tak, fordi du læser med 🙂
I dagens indlæg handler det om et eksempel på, hvordan man med fordel kan lægge sig ned, når man får kritik i pressen.
Hver eneste dag ser vi desværre stribevis af eksempler på virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der takler kritisk presse på uhensigtsmæssige måder.
Heldigvis er der gudskelov også et hav af gode eksempler på, hvordan man med fordel kan agere, når man udsættes for kritisk presse. Lad os se nærmere på et af disse aktuelle eksempler, der handler om den nye film, ’Så længe jeg lever’, om den stadigt folkekære sanger og komponist John Mogensen (død 1977).
Den nye film, der er instrueret af den kendte instruktør Ole Bornedal, har allerede nu trukket et rekordhøjt hav (mere end 200.000!) af biografgængere til. ’Så længe jeg lever’, der kan beskrives som en form for en moderne græsk tragedie, har endvidere høstet stribevis af gode, velfortjente anmeldelser i pressen og på sociale medier.
Men der har samtidig også været en række negative presseomtaler af filmen og dens troværdighed.
Øv, øv, øv for dem, der har stået for produktionen og også for dem, der har medvirket i filmen som skuespillere. Både økonomi og prestige står på spil. F.eks. har John Mogensens nulevende datter, Minna Mogensen, kritiseret, at filmen giver et usandfærdigt billede af hendes og familiens liv. Noget, som Ole Bornedal i øvrigt ikke har kommenteret på, hvilket umiddelbart fremstår som en uklog strategi – læs mere om sagen i en artikel på Ekstra Bladets hjemmeside publiceret fredag den 16. marts
Ny kritik: Problemer med filmens troværdighed
Og mandag den 29. marts var der EN NY KRITISK ARTIKEL om filmen i Ekstra Bladet under overskriften: ’Fejl i Mogensen-film: Producer beklager’.
Kritikken går denne gang på, at der er flere eksempler på, at der i filmen anvendes musikudstyr, som slet ikke var taget i brug på John Mogens tid. Noget af dette udstyr blev rent faktisk først taget i brug mere end 10-20 år efter John Mogensens død helt tilbage i 1977, lyder det i Ekstra Bladets artikel.
Derved svækkes troværdigheden af filmens historiske skildring af John Mogensen og hans samtid. Og læserne vil jo helt naturligvis tænke, at hvis der er fejl med hensyn til disse ting – jamen så vil der jo givetvis også være en lang række andre fejl i filmen. Især fordi der i forvejen har været kritik af filmens troværdighed. Hvis der først er kritik, vil der som regel komme blot endnu mere kritik. Sådan fungerer pressen.
Stikke hovedet i busken
Mange virksomheder, organisationer og enkeltpersoner vælger ofte at stikke hovedet i busken og gemme sig, når de udsættes for kritik i pressen – også selv om de faktisk har en god sag eller i det mindste en god forklaring. Dette kan i nogle tilfælde være smart – men oftest er den klogeste strategi at træde frem på scenen og svare på kritikken.
Det duer deriomod typisk ikke at gemme sig! Det viser både alle erfaringer, ligesom det understøttes af teori om krisekommunikation (som der i øvrigt er skrevet flere udmærkede bøger om). For når læserne ser, at XX ”ikke har nogle kommentarer til sagen” eller ”det har ikke været muligt at komme i kontakt med XX for en kommentar – trods flere henvendelser”, så fremstår det som om, at XX tydeligvis har et problem og prøver at tie det ihjel.
For hvorfor vil XX ellers ikke svare? Fornemmer man, at noget holdes skjult? Eller er der tale om direkte arrogance i forhold til offentligheden, siden man ikke vil tale sin sag?
Imødekommelse af kritikere: ”Fantastisk, at der er nogle, der spotter det”
Tilbage til kritikken af John Mogensen-filmens fejl i forhold til musikudstyret. Filmens producer, Peter Bose, der har ansvaret for disse fejl, vælger at gøre det modsatte. Nemlig at møde kritikken med åben pande – altså en helt anden strategi end den, som Ole Bornedal har anvendt i forhold til kritikken fra John Mogensens datter. Hvilket forekommer tankevækkende, da det jo handler om den samme film. Burde de to kollegaer ikke blive enige om deres tilgang og strategi i forhold til PR, presse og SoMe?
Peter Bose anvender – i modsætning til Ole Bornedal – det, som man rent fagteknisk kalder en lægge-sig-fladt ned-strategi. Altså hvor man både anerkender kritikkerne og selve fejlene. Lad os her se på nogle af de ting, som Peder Bose er citeret for i Ekstra Bladets artikel:
”Det er fantastisk, at der er nogle, der spotter det, og det er naturligvis på ingen måde bevidst, at vi laver de her detaljefejl. Det havde da været bedst at være foruden,” siger Peter Bose, og tilføjer:
”Man forsøger altid at kvalitetssikre så meget som muligt. Det er jo ikke fordi, vi ikke bruger resurser på at få styr på så mange detaljer som muligt, hvad angår tøj, møbler og alt muligt andet, når vi laver periodefilm, men der kan være svipsere, og det er naturligvis ærgerligt.”
Peter Bose uddyber sin forklaring således:
”Det har noget at gøre med, at hvis vi skulle ned i alle detaljer, så ville det kræve alt for mange resurser og alt for meget økonomisk, så det sker desværre. Gudskelov er det i småtingsafdelingen.”
Noget af det, man kan opnå ved at lægge sig fladt ned
Det, som Peter Bose gør, at han bekender direkte kulør, og går i åben dialog i forhold til kritikken og med oprejst pande. Filosofien bag lægge-sig-fladt ned-strategien er, at man især kan opnå disse 3 ting:
- Troværdighed: Ens troværdighed øges, når man er tilgængelig og villig til åben dialog. Det siger sig selv.
- Tilgivelse: Der kan opnås en tilgivelses-effekt ved at være åben og ærlig i forhold til sine fejl. For alle kan vitterligt komme til at begå fejl, og derfor er der i mange situationer muligheder for tilgivelse. Det ligger indbygget i hele vores vestlige, kristne kultur.
- Lukke sagen ned hurtigt: Ved at gå i dialog med journalisten og svare på kritikken øges sandsynligheden for at lukke sagen ned hurtigt (så man kan komme videre). Så længe en kritik ikke er blevet besvaret, kan medierne holde en sag i kog. Men så snart man har erkendt sine fejl, mister medierne ofte interessen for at gå videre med en sag, da den nu anses for afsluttet.
Det var alt for nu, og tak for jeres opmærksomhed. I hører snart fra mig igen her på bloggen.
Bedste hilsner
Jeres tekstforfatter og presserådgiver Jacob Lybek
Se også blogindlæg om den glade lottomillinær, der tror, at han kan forblive anonym
Læs mere om, hvad denne blog om presseperformance handler om